CVR nr: 3569 1626  

Lyserød Lørdag 2014

Lørdag den 4. oktober 2014 fejrede Solrød Strand traditionen tro, Lyserød Lørdag. Novom Event arrangerede for andet år i træk Kendis Banko. Salget af bankoplader gik ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse og kampen mod brystkræft. 

Novom arrangerede i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse et traditionelt bankospil med kaffe og kage, sidegevinster m.m., men med det ”twist”, at det var kendisser, der råbte numrene op og lavede deres egen fest for de fremmødte. Der var musik og masser af underholdning undervejs.

Arrangementet foregik på Solrød Gymnasium. Endnu engang stod hele byen sammen og samlede ind til den frygtede sygdom. 

Arrangementet var som altid bygget udelukkende på sponsorer med stor hjælp fra de lokale forretninger og byens erhvervsdrivende. Dette år var der også en stor opbakning fra udefra kommende virksomheder, som støttede op om den gode sags tjeneste i det lille lokalsamfund.

Tak til alle der støttede op omkring den gode sag. Stor tak skal lyde til de kendisser, der var mødt op og leverede underholdning ud over det sædvanlige. Tak til vores 2 værter, som igen var Michael C.U.P Kløvedal og Solrøds Borgmester/Kræftens Bekæmpelse Ambassadør Niels Hörup. De formåede som tidligere at holde styr på rammerne for arrangementet på deres egen underholdende og charmerende facon.

Stor tak til vores kendisser:

  • Trine Larsen
  • Ronni Garner
  • Torben Lendager
  • John Andersen
  • Manne og Ross Rossmans
  • Mia Blichfeldt
  • Jessica Sky
  • Gustav
  • Rudy Markussen
  • Paw Henriksen
  • Kaliber
  • 8Ball
  • Klaskefar & Spasmager
  • Danni Sigen
  • Jokeren

 

  • Gustav
  • Limoer

Simple Image Gallery Extended

Husk at følge os på Facebook